Spring til indhold
Luk

Odensebogen

 

 

Odensebogen er Odense Kommunes byhistoriske årbog. Den rummer hvert år næsten 200 sider om byen og dens indbyggeres historie, nogenlunde ligeligt fordelt på erindringer af ældre odenseanere, historiske artikler og masser af billedstof. Årbøgerne rummer fortrinsvis stof om de sidste 125-150 år - siden byen blev industrialiseret, og siden fotografiet blev almindeligt. Du kan på disse sider se indholdet af samtlige årgange af bogen.

 

Abonnement på Odensebogen

Der eksisterer en abonnementsordning for Odensebogen. Som abonnent får du flere fordele. Du modtager hvert år Odensebogen til favørprisen på 120 kr. (normalprisen er 198 kr.), og bliver inviteret til at deltage i den årlige præsentation af bogen på Odense Koncerthus, og forskellige andre arrangementer. Desuden kan du købe ældre udgaver af Odensebogen og andre af Stadsarkivets udgivelser til særpris. Som abonnent vil du endvidere få bogen tilsendt, hvis du ikke har mulighed for at afhente den.

 

Abonnementet er gratis og kan opsiges når som helst. Du kan tilmelde dig ved henvendelse i Historiens Hus.