Spring til indhold
Luk

Den nye Odensebog 2015

 

  Odensebogen 2015

I 1965 lagde det legendariske rockband Rolling Stones vejen forbi Odense, og de fem englændere gav to koncerter i Fyns Forum. En begivenhed, hvis lydbølger har prentet sig fast på mange tilhøreres trommehinder. Odensebogen har også en fortælling om komponisten Carl Nielsen og hans tilknytning til byen.

 

B1909 vandt sidst Danmarksmesterskabet i fodbold i 1964, og spillere fra dengang fortæller om sæsonen og sammenholdet hos de røde. Cykelsportens dopingspøgelse titter frem i en fortælling om et hurtigt farvel til Odense Cykelbane.

 

Besættelsen spredte usikkerhed, og det mærkede en ung pige i Oluf Bagers Gade og tyskeren P.W. Johannsen, der havde arbejdet som litograf i Odense allerede før krigen. En sag om børnemishandling fra 1915 og ferieminder fra Over Holluf er omdrejningspunktet for andre af bogens artikler, ligesom der er erindringer om opvækst i Holsedore og i Schacksgadekvarteret. Endelig viser årets billedkavalkade lidt om jernbanens indtog i og forandring af byen.

Odensebogen 2015 udkommer den 23.11., og udgivelsen fejres ved et arrangement for abonnenterne i Odense Koncerthus. Der er nu helt udsolgt af billetter til arrangementet.