Spring til indhold
Luk

Frivillige på Stadsarkivet

af stadsarkivar Jørgen Thomsen

 

Odense Stadsarkiv har masser af frivillige – og tilknytningen af de frivillige er sket løbende gennem de sidste otte-ni år. I de første år af Stadsarkivets eksistens – det blev oprettet i 1991 – havde vi til huse på Odense Rådhus, og her var kontorpladsen så kneben, at det var ganske umuligt at stille plads til rådighed for frivillige, selv om ønsket om at få udført opgaver til stadighed voksede.

 

Men da Stadsarkivet i 1998 flyttede til den gamle biblioteksbygning på Klosterbakken, det ombyggede Skt. Knuds Kloster, lysnede situationen, og der gik ikke ret lang tid, inden de første frivillige meldte sig – og vi annoncerede da også efter sådanne, når vi f.eks. havde rundvisninger for Byforeningen, eller når vi i andre sammenhænge fortalte om vores virksomhed.

 

Tingbogsafskrifter i massevis

Mens vi var på Rådhuset, var vi dog f.eks. kommet i forbindelse med en tidligere lærer, der tilbød os at transskribere gamle tingbøger fra Odense Byting fra 1600-tallet. Han havde tidligere arbejdet med samme opgave for arkivet i Kerteminde, men nu var opgaven dér afsluttet, og det skulle vise sig, at der var masser af overskud til nye projekter. I skrivende stund har vi således alene fra denne frivillige løseligt anslået fået transskriberet tingbøger svarende til mellem 15.000 og 20.000 A4-sider i udskrevet form og med nærmest alle tænkelige registre – på personnavne, på steder og på emner. Forud for H.C. Andersen-året 2005 kom den frivillige og spurgte, om han ikke også skulle lave noget fra H.C. Andersens barndomsår, og da vi samtidig var i færd med at lave en særlig Odensebog netop med fokus på disse år, passede det os som hånd i handske – og snart stod der et par tusind sider yderligere på hylderne. En sand solstrålehistorie.

 

Arkivordning og billedregistrering

Men som sagt kom de lysere tider for alvor, da Stadsarkivet i forbindelse med flytningen i 1998 fik mere plads og fik en egentlig læsesal, hvor vi også kunne have frivillige til at sidde og arbejde uden for åbningstiderne. Snart kom der flere, som gerne ville være med til at registrere den store billedsamling på omkring 900.000 negativer, som vi har fået fra Fyens Stiftstidende, og som dækker perioden 1943-1970, og snart var der også én, der meldte sig til at ordne arkivalierne fra de landsogne, der i 1970 var blevet en del af Odense Kommune, og som vi i løbet af 1990’erne for størstedelens vedkommende havde fået leveret tilbage fra Landsarkivet. I løbet af nogle år blev dette arbejde kronet med en lang række solide registraturer over de landkommunale arkiver – registraturer, som vi siden har lagt ud på vores hjemmeside i pdf-format. Skønsmæssigt fylder materialet godt og vel en hyldekilometer, og tilgængeligheden til materialet er blevet meget større.

 

I årenes løb har et sted mellem 10 og 15 frivillige medarbejdere været aktive på en lang række felter – f.eks. ved billedregistrering, ved bistand til arkivundersøgelser m.m. i tilknytning til nogle af arkivets bogprojekter, i forbindelse med optagelse og udskrivning af interviews og ved scanning – så samlet set har Odense Stadsarkiv fået løst en masse opgaver, som vi aldrig ville have kunnet få udført for den kommunale grundbevilling.

 

Folketællinger på stribe

I 2004 indgik Stadsarkivet et samarbejde med Slægtshistorisk Forening. Baggrunden var egentlig et årelangt ønske om at få bedre kendskab til byens og kommunens tidligere indbyggere og samtidig at få denne viden præsenteret på internettet. I 2005 kunne vi præsentere den såkaldte Odensedatabase på baggrund af gamle hulkortindtastninger fra begyndelsen af 1980’erne. På www.odensedatabasen.dk kan man således finde oplysninger om i tusindvis af odenseanere fra 1700-tallet – og nu var ambitionen med hjælp fra de mange frivillige slægtshistorikere at lave en pendant til denne base, men med fokus på årene omkring 1900.

 

Nogle af de frivillige indtastere til dette projekt valgte at komme på arkivet for at foretage indtastninger til den nye database, men langt de fleste af de mellem 40 og 50 indtastere valgte at udføre arbejdet hjemme, og for kort tid siden var indtasterne klar med hele 1901-folketællingen fra den nuværende Odense Kommune – rundt regnet 59.000 personer. Kort før jul 2006 satte vi så gang i indtastning af 1921-folketællingen, og i løbet af et års tid kan vi nok påregne at se det arbejde afsluttet – denne gang med hjælp af nogenlunde det samme antal indtastere og med ca. 79.000 navne til den kommende database, som tænkes udbygget med oplysninger fra skattelister, skolearkivalier m.m. i de kommende år.

 

Fornøjelse – og succes

Alt i alt spiller de frivilliges indsats en stor rolle for Odense Stadsarkivs arbejde og sociale liv. De indtastere, der kommer på arkivet, inviteres med til en årlig middag og på den årlige udflugt og deltager i det hele taget i det sociale liv på arkivet, hvor de da også som en selvfølge får gratis kaffe og brød. De er tillige vore ambassadører i de kredse, de selv færdes i, og de medvirker således til at gøre arkivet kendt. Vi kan slet ikke undvære dem.

 

Fra begyndelsen fik vi det gode råd, at de frivillige ikke blot skulle komme dryssende, når det passede dem – både af hensyn til arkivets almindelige gæster og af hensyn til de frivillige selv og vore muligheder for at sætte dem i arbejde – f.eks. har vi jo kun et begrænset antal pc’ere. Det råd har vi fulgt, og alle frivillige møder her efter et fast skema. Det fungerer fint.

 

Så moralen i historien er, at ansatte og frivillige fungerer fint sammen, og de frivillige medvirker til, at vi kan løse langt flere og større opgaver, end det ellers ville være muligt. Det er kort sagt en fornøjelse – og en succes, der er til at tage og føle på.