Spring til indhold
Luk

Læsesalen

Fra læsesalen

Læsesalen rummer bøger, aviser, lokale tidsskrifter, kort, arkivalier og billeder. Arkivalier skal bestilles i forvejen, hvilket kan ske på telefon eller pr. mail.

 

Materialerne kan ikke hjemlånes.

 

Personalet er bibliotekarer og historikere. De vil med glæde hjælpe dig med at finde svar på dine spørgsmål, enten i læsesalens egne materialer eller ved hjælp af oplysninger på internettet. Hvis du ikke finder svaret hos os, vil personalet vise videre til andre, der måske bedre kan svare.

 

Læsesalen i juni 2012.

 

På læsesalen findes computere til publikumsbrug, samt kopimaskine og læseapparat til mikrofilm. Derudover findes der stik, så du kan medbringe din bærbare PC.

 

Vi tilbyder ligeledes fri adgang til internettet, da vi har installeret hotspot (trådløst internet). Det eneste, det kræver, er netkort i din PC.

 

Overtøj, tasker (herunder også tasker til bærbare computere), samt mad og drikke må ikke medbringes på læsesalen.

Benyt derfor venligst den gratis garderobe og reception i stueetagen.

Du kan få oplyst yderligere retningslinier på læsesalen.