Spring til indhold
Luk

Aviser

Kontorpersonale på Fyens Stiftstidende ca. 1930. Hans Søfelde fot.

 

”Aviser er tilsyneladende ude af stand til at skelne mellem et cykeluheld og civilisationens sammenbrud.”

 

George Bernard Shaw (1856-1950).

 

De fleste af os har et forhold til aviser. Normalt opfatter vi dem som relevante den dag de udkommer, og irrelevante dagen efter. Det er dog ikke nødvendigvis tilfældet. Den forvandling, avisen gennemgår, er fra det nutidige til det samtidige. Derfor er aviser i historiske sammenhænge ofte en underholdende kilde:

 

”Den skrækkelige Jammer-Scene, der må opfylde hele Europa med Forbandelse, Afsky og Skræk, er nu virkelig fulgt på. Han er ikke mere, den gode, den fromme Ludvig, der ikke har gjort nogen Ondt, og i hvis Mund ingen Bedrageri blev funden. Han faldt den 21. Januar, og Efterverdenen vil næppe tro det, at Europæere, i et Århundrede, som man kalder det opklarede, det filosofiske, har været i Stand til at begå sådan gyselig Gerning.

 

Ludvig, som Forsynet havde sat på en af de første Troner, er i dag tidlig Kl. 10 død Martyrdøden på Skafottet, og faldet som et Offer for det grusomme Parti, der hverken ved Menneskelighedens Stemme, eller ved nogen Grundsætning af Moral og Politik, heller ikke ved Kongen af Spaniens store Tilbud, om at levere sin egen Søn med 4 ubevæbnede Spanske Bataljoner som Gidsler til Frankrig, kunne blive afdraget fra deres blodtørstige Plan.

 

Følgende er de nærmere Omstændigheder af denne højstbedrøvede Begivenhed, der gør den 21. Januar 1793 til en af de sorteste Dage i Historien …”

 

Fyens Stifts almindelige Adresse-Comtoirs Efterretninger (Fyens Stiftstidende) den 4. februar 1793. Redigeret af hensyn til læsbarhed.

 

Dette var et uddrag fra en af de tidlige årgange af Fyens Stiftstidende, om henrettelsen af Ludvig XVI. Man fornemmer historiens vingesus, når man læser denne reportage fra en verdenshistorisk begivenhed. Sproget er tydeligvis fra en anden tid end vores, men gør meget selvbevidst læseren opmærksom på det historiske i begivenheden. Hvis vi helt umotiveret springer halvandet århundrede frem og til et væsentligt odenseansk lokalhistorisk emne, ser vi det modsatte:

 

"Odense Byråd vedtog på sit Møde i Aftes at optage den planlagte Parallelgade til Nørregade og de foreslåede Forlængelser af Hans Mulesgade og Østre Stationsvej i Dispositionsplanen. Der vil herefter blive udarbejdet foreløbige Projekter for disse Gader, søgt Vejfondstilskud, udarbejdet partielle Byplaner, og endvidere fortsætter man de indledende Forhandlinger med de interesserede Grundejere. Man regner med, at det samlede Projekt vil medføre Udgifter, der overstiger 7 Millioner Kr., men man gaar imidlertid ud fra, at Forslagets færdselsmæssige Pengeværdi er langt større."

 

Fyens Stiftstidende den 6. maj 1952.

 

Dette er intet mindre end starten på historiens mest omfattende byplanmæssige indgreb i Odense og (mindst) et halvt århundredes lokalpolitisk strid, nemlig anlæggelsen af Thomas B. Thriges Gade. Dækningen i Fyens Stiftstidende fortsætter næsten uden ophør over i omtalen af en domfældelse for cykeltyveri (!)

 

 

Løbeseddel fra Fyns Tidende 9. april 1940. Der er ingen tvivl om alvoren i det, der her er sket.

  

Samlingerne

 

I Historiens Hus er der rige muligheder for at lade sig oplyse og underholde af historiske - og mindre historiske - begivenheder i aviserne. Vi har en omfattende avissamling, både på papir og mikrofilm. Hvis du har en omtrentlig dato for begivenheden, er det blot at bladre. For perioderne 1979-2000 og 2003-2006 har vi desuden en udklipssamling, ordnet efter emne, så lokalhistoriske emner kan fremfindes uafhængigt af dato.

 

Fra Fyens Stiftstidende har vi modtaget foreløbig omtrent 900.000 negativer, som er under stadig registrering, fra perioden 1943-1969. Denne del af vores billedsamling benyttes flittigt, og det foreløbige register over billederne kan også delvist fungere som en emneindgang til de artikler i perioden, der har tilhørende billeder.