Spring til indhold
Luk

Fup og fidus i Odense

Fup og fidus i Odense

 

Historien kan bruges til meget. En af de nyttige funktioner, den kan have, er at give tradition og identitet til mennesker, virksomheder, bygninger og lokaliteter. Nogle gange passer den faktiske historie ikke helt til det aktuelle formål, og så kan fristelsen til at tilpasse historien være stor. De følgende tilfælde er odenseanske eksempler på, at den virkelige historie er blevet justeret lidt til formålet. For meget? Døm selv.

 

Rosenbækken løber den forkerte vej

 

Den moderne Rosenbæk

"Rosenbækken", der løber mod vest. Ænderne er tilsyneladende ligeglade.

 

I 2004, ved anlæggelsen af Rosenbæk-karréen, blev Rosenbækken, der i mange år havde rislet i rør under jorden, bragt op til overfladen – i hvert fald en lille smule af den. Den løber fra Pantheonsgade ved Café Biografen og ind til Rosenbæk Torv. Men hov – det er den forkerte vej. På ældre kort, f.eks. det fra 1839, kan man se bækkens oprindelige løb. Fra Vestergade/Vesterbro løb den gennem det lave område syd for Vindegade, videre mellem Gråbrødre Hospital og slottet, og til udløbet i åen øst for Vor Frue Kirke og Provstegården. Altså gennem byen fra vest mod øst. Den ”nye Rosenbæk” ved Rosenbæk Torv løber på mystisk vis den anden vej.

 

Det er dog ikke den eneste forskel. Den nye bæk er klar og ren og står godt til den fine nye arkitektur. Det passer jo godt til et vandløb med det romantiske navn Rosenbækken. Den oprindelige Rosenbæk var meget anderledes. Den tjente reelt som byens åbne kloak – erhvervsliv og beboere udledte deres spildevand i den, og den løb grumset, giftig og ildelugtende gennem det meste af byen. Den gik over sine bredder, når det regnede, og aflejrede slam i tørre perioder. Sundhedsmæssigt gjorde det ikke sagen bedre, at mange børn på den tid løb rundt med bare fødder. Så der var næppe mange, der fældede tårer, da bækken i løbet af 1860’erne blev til byens første underjordiske hovedkloak.

 

Læs mere:

C.E. Vested: Latrin, kloak og rene vandløb. Odense Vandselskab 1999

Der er aldrig blevet farvet noget i Farvergården

 

Farvergården

"Farvergården". Bygningen til højre med det sorte tag er Farveriet. Bemærk at astronauten har knallerthjelm på. Claus Thøgersen fot.

 

I forbindelse med etableringen af Kulturmaskinen i 2009 er den plads, den ligger ud til, blevet døbt Farvergården. Den er opkaldt efter Farveriet, en del af Brandts Klædefabrik. Man får uvilkårligt et indtryk af, at man i denne gård engang hængte klæde til tørre efter indfarvning, eller lignende. Men det skal man ikke tro.

 

Det fremgår både af matrikelkort og fotos, at området ikke var en del af Brandts Klædefabrik, men hørte til ejendomme ud mod Pantheonsgade og Vestergade. Hele indfarvnings- og tørringsprocessen foregik i klædefabrikkens tid i selve farveribygningen – derfor de karakteristiske dampskorstene. Farveriet var færdigbygget i 1933 (ikke i 1930, som det nu står på et skilt på bygningen).

 

Der er også et andet problem med navngivningen. En ”farvergård” var i gamle dage ikke en gårdsplads, men en bygning, hvor farveren og hans familie drev deres virksomhed. I Brandts Klædefabriks tilfælde var farveriet ikke en selvstændig virksomhed, men en del af fabrikken og hed derfor netop ikke en farvergård, men et farveri. Således svarer pladsens navngivning til at kalde et torv for "Bondegården" (så ville gæster nok forvente at finde et par grise og høns).

 

Hvis man vil se en rigtig farvergård, kan man f.eks. gå en tur omkring Overgade 45-47, der i 1700- og 1800-årene var hjem - og erhvervsvirksomhed - for flere generationer af farvere. Brandts Klædefabrik selv udviklede sig i øvrigt også fra en farvergård, der lå på Vestergade 73, hvor Café Cuckoo's Nest nu ligger.

 

Se kort og billeder

 

Læs mere:
Brandt-arbejdernes historiske forening: "Brandts Klædefabrik", 1993

Poul Drachmann: "Aktieselskabet Brandts Klædefabrik 1869-1944"

 

 

Vesterport gik galt i byen

Vesterport rives ned 2015

Solen går ned for "Vesterport". Den er i 2015 under nedrivning. Claus Thøgersen fot.

 

I krydset Kongensgade/Vestre Stationsvej står - stadig - en moderne udseende bygning. Den stod færdig i 2000, og det var fra starten vanskeligt at skaffe lejere til den. Bygningen blev af den private udlejer døbt Vesterport. Det var her, at den gjorde sig fortjent til en placering i kategorien Fup og Fidus.

 

Der har i tidens løb eksisteret adskillige – mindst fire – rigtige byporte ved navn Vesterport. Som navnet fortæller, markerede de Odenses bygrænse mod vest. Efterhånden som byen voksede, blev det nødvendigt at opføre nye porte. Alle disse Vesterporte lå på Vestergade. Den sidste (rigtige) Vesterport, som lå omtrent ved Pantheonsgade, blev revet ned i 1851 sammen med byens øvrige byporte.

 

Der var en del offentlig debat om navngivningen af bygningen på Vestre Stationsvej i tiden omkring ibrugtagningen. Mange følte (med rette), at navnet var vildledende. Det blev slået fast, at kommunen ingen indflydelse havde på navngivning af private bygninger.

 

Efter mange års trængsler blev det besluttet at rive bygningen ned. Det sker i skrivende stund, i 2015.

 

Læs mere:

Kronik af Anders Myrtue i Fyens Stiftstidende 4.4.2000: ”Den falske Vesterport”

 

 

 

Redaktør Iversen flyttede 150 år efter sin død

 

 

Når man går gennem porten fra Vestergade ind til Vintapperstræde bliver man budt velkommen af et skilt:

 

 

”Vintapperstræde. H.C. Andersen i Vestergade 57-59. I denne ejendom havde den kendte odenseborger Christian Iversen (1748-1827) bogtrykkeri og redaktion for ”Iversens fynske Avis”. Det var her H.C. Andersen (1805-1875), som 14-årig henvendte sig til redaktør Iversen, for at få ham til at skrive et anbefalingsbrev til solodanserinde ved Det Kongelige Teater, Madam Schall.”

 

 

 

 

H.C. Andersen skilt i Vintapperstræde

Skiltet i indgangen til Vintapperstræde. Claus Thøgersen fot.

 

 

Historien om H.C. Andersen, redaktør Iversen og madam Schall er ganske underholdende; læs den selv i Andersens "Mit Livs Eventyr". Skiltet er en meget fin historisk velkomst til den lille gade, der er yngre, end navnet antyder (1977). Problemet er, at det er forkert. Redaktør Christian Iversen havde ikke til huse her, men lidt længere henne ad Vestergade – nemlig i nr. 51. I Odensedatabasen kan man finde Iversen på denne adresse. Det kan bekræftes ved opslag i skattelister, folketællinger og kirkebog. Husnummereringen er skiftet gennem tiden, og misforståelsen skyldes sandsynligvis, at Iversens hus, nr. 51, fra 1857 til 1882 netop hed nr. 57. Skiltets sammenknytning af Vintapperstræde og H.C. Andersen er med andre ord særdeles luftig.

 

Læs mere:

H.C. Andersen: "Mit Livs Eventyr"

Hans Chr. Johansen og Poul Thestrup: "Odenseejendomme før 1884. Arkivvejledning til ejendomshistorie". Landsarkivet for Fyn 1989. (til oversættelse af gamle husnumre).