Spring til indhold
Luk

Kjørmes Knude

Kjørmes Knude
 

Den 2. februar er det kyndelmisse, eller kjørmes, som det kaldtes i folkemunde. Som Jeppe Aakjær skrev i "Sneflokke kommer vrimlende" ("Nordovst"):

 

”Og nu står tjørnen stikkende
og spidder sne på piggene
og nu kom Kjørmes-Knud”

 

Kjørmes-Knud er ikke en person, men betyder kyndelmisseknude, strengt vintervejr. Det kommer af varsler, man tog af stjernehimlen, hvor en tæt samling stjerner i midtpunktet af Mælkevejen kaldtes kyndelmisseknuden. Jo tydeligere den var på himlen, des hårdere vejr var i vente. Så sagde man f.eks. ”Kyndelmisse knude ryster sine klude!”.

 

Kyndelmissen den 2. februar kommer af lysenes messe, der i katolsk/kristen tradition fejres til minde om Marias renselse og Jesu fremstilling i templet 40 dage efter hans fødsel. Den er også en afløser for en hedensk fest, hvor lys og ild symboliserede renselse.

 

Kyndelmissen, kjørmes, fejredes især ved ”kjørmesgilderne”, hvor god mad var på bordet. Der var ikke en særlig madtradition for gildet, selv om nogle kilder fortæller, at det var almindeligt at sætte ”Kømmes Pandekager” til livs kyndelmissedag - det skulle sikre en god byghøst. Men hvad der var på menuen varierede meget fra sted til sted. Fælles for kjørmesgilderne var kun, at der var god mad og drikke i rigelige mængder!

 

 

Børge Jensen: ”Kyndelmisse”. Horsens Sparekasse 1981

Historie-Online's temaside om Kyndelmisse