Spring til indhold
Luk

Odenses forfædre



Nicolajs historie

Nicolaj Jensen blev født i 1734, som søn af soldaten Jens Frandsen og dennes hustru Sille Katrine. Han blev opkaldt efter sin morfar. Familien boede på adressen Nørrebro 50. Som 14-årig blev Nicolaj optaget som lærling i pottemagerlauget. Seks år senere, i 1754, fik han svendebrev. Hans mor Sille døde i 1756 som 47-årig. 

 

I april 1766 blev Nicolaj optaget som mester i pottemagerlauget. En måned efter giftede han sig med den tre år yngre Karen Knudsdatter, datter af gårdmand Knud Hansen. Nicolajs far Jens nåede at se sin søn gift, men kun lige akkurat - han døde måneden efter, og Nicolaj arvede for en værdi af tre rigsdaler. 

 

Odensedatabasen 

Udsnit af Nicolaj Jensens livshistorie i Odensedatabasen.

 

Nicolajs og Karens førstefødte søn blev, som det var almindelig skik, opkaldt efter Nicolajs far Jens. Jens blev født 1767, og i 1768 og 1770 fik parret endnu to drenge, Knud og Henrik. Lidt atypisk for perioden overlevede alle tre drenge de første år. Familien boede nu på det sted, som i dag er Nørregade 80-86. Vi kan se i folketællingen 1769, at der på dette tidspunkt foruden Nicolaj, Karen, Jens og Knud boede en plejedatter i alderen 8-15 år og en lærling i samme aldersgruppe. Vi ved dog ikke hvem de var. 

 

Nicolaj døde den 6. september 1772 som 38-årig og blev begravet fra Skt. Hans Kirke. Familiens bolig omfattede på dette tidspunkt to stuer, et kammer og et køkken. Nettoformuen var på 115 rigsdaler, et helt pænt beløb. Det gik altså rimeligt godt for familien, i hvert fald indtil Nicolajs død. 

 

Et år efter Nicolajs død giftede hans enke Karen sig med Christian Albrechtsen, en anden pottemager, der var to år yngre end Nicolaj. Halvandet år efter fødte hun en dreng, der blev døbt ... Nicolaj. Han døde dog efter tre måneder, og måneden efter døde Henrik, der blev knap fire år gammel. Året efter, i 1775, fik parret endnu en dreng, døbt Albrecht, der var Christians fars navn. I 1782 kom der så en pige, der blev døbt Marie Katrine. I 1787 boede der i husstanden seks personer: Christian 51 år, Karen 50 år, Jens 20 år, Knud 11 år, Albrecht 9 år og Marie Katrine på 5 år. I de følgende år blev både Jens og Knud udlærte som pottemagere.

 

Byens stamtræ

 

Nicolaj er én af de mange tusinder af odenseanere, hvis livsforløb er beskrevet i Odensedatabasen ud fra de mange skriftlige kilder, de gennem tiderne har efterladt sig.  

 

Til Odenses 1000 års jubilæum i 1988 blev der skrevet et 10 binds værk om byens historie, "Odense bys historie". Bind 4, "Næring og bystyre. Odense 1700-1789", blev skrevet af professor Hans Christian Johansen fra Odense Universitet. Bindet handler om byens befolkning og erhvervsliv i perioden. Hans Christian Johansen havde til dette arbejder brug for et redskab, der kunne kortlægge byens befolkning, og således så den første inkarnation af Odensedatabasen dagens lys. Basen stykkede han sammen af stort set alle de historiske kilder, der var at finde om byens borgere i perioden.

 

Efter udgivelsen af byhistorien lå disse data stille i mange år, indtil Johansen og Stadsarkivet i fællesskab fik dem lagt ind i en moderne database. Den kan nu findes på internettet, på adressen www.odensedatabasen.dk.

 

Den oprindelige del af basen dækkede perioden 1700-1790, men med masser af velvillig hjælp fra frivillige kom den siden under stærk udvidelse, og denne udvikling er stadig i gang. Der bliver indtastet folketællinger, kirkebøger, skattelister og meget andet, der kan belyse odenseanernes liv gennem tiderne.

 

Det helt enestående ved Odensedatabasen er sammenknytningen af kilder for hver enkelt person i en samlet "livshistorie" som f.eks. Nicolaj Jensens. Da bl.a. kirkebøgerne kan fortælle om de indbyrdes slægtskabsforhold, er databasen som sådan noget så bemærkelsesværdigt som et fælles stamtræ for Odense by.

 

Det er naturligvis ikke alle i databasen, der har så udførlig en livshistorie som Nicolaj Jensen. Det kan være vanskeligt at identificere to Hans Hansen som den samme, hvis man ved meget lidt om dem. Og for nogle perioder er kun få kilder indlæst, hvilket giver meget korte livshistorier. Men med tiden - og med de tusindvis af arbejdstimer, behjertede frivillige lægger i projektet - vil basen stille og roligt blive bedre og bedre.