Spring til indhold
Luk

På programmet

På programmet 

 

At være skuespiller ved Odense Teater i 1830’erne var ikke nødvendigvis nogen stjernetilværelse. I løbet af ugen spilledes forestillinger i mindre byer, og rejserne foregik på åbne postvogne, også om vinteren. Skuespillerne var ikke velforsynede med rejsetøj, og skuespilleren Carl Frederik Rau, der var ved teateret i 1832-34, fortæller i sine erindringer, at de måtte låne af kostumerne: ”En havde således Jeppes vadmelskofte, en anden hans vest, en tredje en ulddamaskes slåbrok og en fjerde Henriks lakajkjole, og vi frembød således et kosteligt skue, når vi om morgenen kl. 2 ankom til Langeskovs kro for at få os en kop varm kaffe.” Når man så kom frem til de mindre scener, foregik forestillingen ofte i vognporte, lader eller på kornlofter, og de tællelys, der skulle oplyse forestillingen, trak massevis af rotter til. Se, dét var rigtige provinsscener!

 

Et teaterselskab i Odense, med det begrænsede publikum, byen kunne byde på, kunne kun vise en forestilling ganske få gange, før en ny måtte sættes op. Det betød, at en skuespiller måtte indøve rigtigt mange roller i løbet af en sæson. En skuespiller fortalte fra 1849, at han i løbet af sæsonen måtte indstudere 34 nye roller samt korpartier i to operaer. Det stillede krav til indlæringsevnen, og det kan ikke undre, hvis skuespillerne for vild i deres replikker i ny og næ.

 

Når det er sagt, kunne der også være en vis idolstatus at hente for enkelte af skuespillerne. F. Hohl var tenor i det tyske teaterselskab under direktørerne Huber og Delfendahl, der spillede i Odense i 1835-36. Han var indkvarteret hos enkefru Koefoed i Overgade 22, og teaterhistorikeren Karl Schmidt fortæller, at byens damer lidt oftere end sædvanligt gik forbi i gaden for om muligt at få et glimt af heltetenoren. Der blev oven i købet digtet en sang om ham:

 

Hohl, du skønne, du himmelske Hohl!
Du ene nu er den himmelske sol,
om hvilken de damer sig dreje.
Dig løber de efter, både store og små,
med boa og muffe og pelsene på,
for ret forbi Koefoeds at svaje.

 

Kilde: Holger Dyrbye, Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær, ” I kunsten kan livet kendes. Odense Teater i 200 år”. Odense Teater 1996.

 

Program fra 1836 for operaen ”Den lystige Skomager eller Fanden er løs” med hr. Hohl i hovedrollen. Bemærk at ikke alene teaterdirektør Huber optræder, men også madam Huber, hr. Huber junior, jomfru J. Huber og jomfru S. Huber. Teaterselskaberne var ofte nærmest familieforetagender – det hjalp på økonomien.

 

I Historiens Hus kan du finde en omfattende samling af teaterprogrammer. Det ældste er fra Odense Teaters forestilling fredag 12. februar 1836, hvor man først opførte anden del af ”Ørnens rede” – en komisk opera af Carl V. Holten. Efter pausen opførtes en ganske anden forestilling, nemlig ”Kamæleoner eller Pigen i mangehaande Skikkelser”. Et Lystspil. Dette var førsteopførelsen.

 

Du kan desuden se en samling teateranmeldelser af hovedsagelig Odense Teaters forestillinger, men det kan også være af forestillinger på teatrets øvrige scener.

 

Anmeldelserne er fra både lokale og landsdækkende aviser og dækker perioden 1950’erne til op i 1970’erne.

 

I kuverter finder man samlet anmeldelser om et givent teaterstykke, så anmeldelserne er let tilgængelige. Desværre er de ikke registreret i bibliotekets database, men du er meget velkommen til at få samlingen bragt frem på læsesalen i Historiens Hus.