Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Byrådsvalget i Odense 1937

 

af Jørgen Thomsen

 

Stauning eller kaos - det var ifølge socialdemokraterne de valgmuligheder, landets vælgere havde ved folketingsvalget i 1935. Partiet fik et kanonvalg og det bedste valg nogen sinde. Mere end 46% af vælgerne stemte på Staunings parti, og i Odense nåede socialdemokraterne op på hele 58% af de afgivne stemmer. Ikke mindst derfor måtte det pine dem, at de konservative stadig var i spidsen for bystyret.

 

Borgmester I. Vilh. Werner ved Odinstårnet Odense Svømmehal bygges ca. 1937

Odenses første socialdemokratiske borgmester, I.Vilh. Werner, er her fotograferet ved Odenses nye stolthed, Odinstårnet på Bolbro Bakke, en gang i slutningen af 1930'erne, nogenlunde samtidig med at han blev borgmester.

Odense var på dette tidspunkt ved at opføre en splinterny svømmehal. Her er man ved at etablere svømmebassinet.

 

Forud for byrådsvalget i 1937 fik den konservative borgmester endnu en gang byrådet til at vedtage at fritage skatteyderne for et halvt kvartals skat, næste gang de kom på rådhuset for at betale. Socialdemokraterne havde dog i modsætning til i 1925 lugtet lunten og stemte for forslaget, men de kunne dog ikke skjule deres utilfredshed.

 

Under valgkampen kritiserede Spare-Petersen regeringen for den nye udligningsordning mellem kommunerne, der kostede Odense betydelige summer. Han slog ligesom tidligere på den lave skatteprocent, den billige gas og elektricitet, som det konservative bystyre stod for, men samtidig fremhævede han også nogle af de ting, man havde gennemført i den forløbne byrådsperiode: Opførelsen af Munkebjergskolen og en ny, moderne restaurant i Hunderup Skov samt anlæggelsen af et friluftsbad, og tilmed var der nu både en svømmehal og et stadion undervejs. Det sidste imponerede nu ikke socialdemokraterne, der gjorde opmærksom på, at borgmesteren havde lovet et stadion tidligere og en svømmehal hele tre gange før - uden at noget af det var blevet gennemført.

 

Socialdemokraterne svarede også med en videregående kritik af flertallets manglende investeringslyst, og da man samledes til det afsluttende socialdemokratiske valgmøde i det nybyggede Fyens Forum, morede man sig over flertallets "berygtede fedteri". Der var ikke en gang plads til alle de ca. 5.000 deltagere i mødet!

 

Tre gange havde Spare-Petersen redet stormen af for de konservative, men i fjerde forsøg gik det galt. De konservatives stemmeandel faldt fra 47 til 40%, mens socialdemokraterne gik frem fra 45 til 54% af de afgivne stemmer, og socialdemokraterne fik dermed et komfortabelt flertal i det nye byråd. Spare-Petersen var hurtig til at tage konsekvensen. Min politik er blevet underkendt, fastslog han og meddelte straks, at han ville udtræde af byrådet, og på det konstituerende møde den 31. marts 1937 blev forretningsfører I.Vilh. Werner valgt til Odenses første socialdemokratiske borgmester. Han var en garvet politiker, havde allerede siddet i byrådet i 20 år og havde tilmed været formand for smedenes fagforening i mere end 25 år.

 

Baggrunden for magtskiftet var utvivlsomt blandt andet udviklingen på landsplan. Regeringen havde også ændret valgloven, så meget færre kunne fratages deres stemmeret. Og måske lå der bag tallene også en lyst til et mere initiativrigt bystyre. Men det stod endnu tilbage at se, hvor betydningsfuldt magtskiftet reelt ville blive.