Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Cyklens ankomst til Odense

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær 

 

Odense vil gerne profilere sig som cykelby, og cyklen har da også en lang historie her i byen.

 

Cyklen var symbol på fart og spænding. Her er der fuld fart over cyklisten foran Hunderup Sprøjtehus, der lå omtrent, hvor vejkrydset Hjallesevej og Ringvejen er i dag (N.M. Knudsen fot.).

Annonce for Odense Cykleskole i Fyens Stiftstidende 1897.

 

Ordet "cykel" kommer af det græske ord "kyklos", der betyder hjul. De første primitive træcykler - eller snarere løbehjul, hvor rytteren sad overskrævs på stangen og sparkede sig fremad med fødderne - kom på gaden i slutningen af 1700-tallet. I løbet af 1800-tallet blev cyklen løbende forbedret. I 1862 kom cyklen med pedaler direkte på forhjulet, og dermed var velocipeden (eller på dansk væltepeteren) med det kæmpestore forhjul og det meget mindre baghjul født. Den dukkede op i Danmark fra 1860’erne, og ethvert forlystelsesetablissement med næse for sensationer satte velocipederyttere på plakaten. På Odense Folketeater i Pantheonsgade viste man væltepetere i 1870’erne.

 

Det var de færreste, der havde råd til de dyre væltepetere, og de blev derfor et statussymbol forbeholdt det bedre borgerskab. I Odense var farvehandler Th.M. Thomsen i Kongensgade en pioner inden for cyklismens udbredelse. Farvehandleren, der senere blev formand for Odense Bicycle Club, brugte blandt andet sin væltepeter til at køre rundt til kunderne på. Det vakte naturligvis stor opmærksomhed i byen og har sikkert været en god reklame for forretningen.

 

Farvehandleren var også den første i Danmark til at importere en "bicycle", der var en teknisk forbedret udgave af væltepeteren. Farvehandlerens cykel var i flere år byens eneste. Mange undrende og beundrende blikke fulgte farvehandler Thomsen, når han "svævede" gennem Odenses gader på det høje hjul. Han fortalte senere, at han langtfra var stolt af de første køreture gennem byen, for den odenseanske brolægning var meget ujævn, og han stiftede af og til et lidt for nært bekendtskab med brostenene.

 

De tårnhøje væltepetere var besværlige. En anden af byens cykelpionerer, guldsmed Emil Hansen, havde købt sin væltepeter af cykelfabrikant Demant, og måske var det ikke det bedste køb. Cyklen voldte tit knuder, også på lige vej, så guldsmeden fik benene i klemme i styret. En nærmere undersøgelse viste, at cyklen var fejlkonstrueret, og med datidens grusveje var det utroligt generende. I det hele taget var den hjemlige cykelproduktion endnu på begynderstadiet.

 

Udviklingen af nye cykeltyper gik slag i slag. Den tunge væltepeter blev fortrængt af nye, letter typer, de såkaldte Safety-cykler, der havde to næsten lige store hjul og kædetræk til baghjulet. De vandt frem i 1880’erne, og på samme tid dukkede stadig flere cykler op i Odenses gadebillede. Med de nye cykeltyper blev det ikke alene lettere at komme af og på cyklen. Det blev også mindre farligt at køre på dem.

 

Epokegørende var også indførelsen af massive gummihjul i 1890’erne, der absorberede de utallige bump og stød, som cyklisterne var udsat for på træhjulene.

 

 

Kilder til undervisningsbrug 

Annoncer Hent som PDF
Artikel i Fyens Stiftstidende 9.7.1896 Hent som PDF
Artikel i Fyens Stiftstidende 9.9.1896 Hent som PDF
Artikel i Fyens Stiftstidende 14.6.1922 Hent som PDF
Fyens Stiftstidendes søndagstillæg 12.2.1950 Hent som PDF
Tillæg til Odense Politivedtægt 1898 Hent som PDF