Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Gråbrødre Klosterkirke

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Odense var i middelalderen et kirkeligt centrum og rummede en lang række klostre. Byens franciskanerkloster, der var grundlagt 1279, lå i byens nordvestlige udkant. Ved reformationen overgik klostret til kongemagten, og det blev i 1539 omdannet til hospital for stiftets fattige, syge og gamle.

 

Postkort med Gråbrødre Klosterkirke

  

Postkortbillede med et kig ind i Gråbrødre Klosterkirke midt i 1900-årene.

Klostrets kirke var i det væsentlige opført i 1300-tallet, og den lå på den nuværende Gråbrødre Plads syd for det, vi i dag kalder Gråbrødre Kloster. Takket være dronning Christines omsorg for klostret i begyndelsen af 1500-årene var kirken en tid gravkirke for kongehuset, idet både dronning Christine selv, kong Hans og deres to sønner, prins Frans og kong Christian II, blev begravet her. Det var også til denne kirke, at Claus Bergs storslåede altertavle, som nu er i domkirken, blev skabt - på bestilling af dronning Christine.

 

Fra 1539 til 1618 var Gråbrødre Kirke sognekirke for det daværende Albani Sogn (nu Skt. Knuds Sogn), men da kirkens status som sognekirke ophørte, forfaldt den hurtigt, og i årene 1805-1817 blev den ligefrem revet ned.

 

Fra grundlæggelsen i 1539 og helt frem til 1862 var Gråbrødre Hospital Odenses eneste sygehus og dækkede derudover også i mange sammenhænge hele Fyns Stifts behov for pleje af gamle og syge, der ikke havde andre at støtte sig til.

 

I flere hundrede år var der i klosterbygningernes sydøstlige hjørne indrettet en såkaldt sygestuekirke, hvor en del af hospitalets lemmer lå side om side i såkaldte skabssenge. Ved en modernisering i slutningen af 1700-tallet blev kirkerummet adskilt fra stedets øvrige funktioner. De syge og gamle sov således ikke længere i et kirkerum.

 

Klosterkirken fremstår nu i hovedsagen som efter en omfattende restaurering 1873-76, ledet af arkitekt L.A. Winstrup, der var en af pionererne i dansk historicisme og nationalromantik, og som samtidig havde stærke rødder i senklassicismen. Han er bl.a. manden bag det nuværende loft og alterparti, og det er sikkert også ham, der har tegnet prædikestolen, der blev sat op i forbindelse med restaureringen. Selve alterbilledet – med udgangspunkt i lignelsen om den barmhjertige samaritan - er malet i 1875 af maleren Christen Dalsgaard.

 

Uden for kirken bemærkes i den såkaldte fratergård en brønd til minde om hospitalets grundlægger, kong Christian III - udført af billedhuggeren Erik Cohrt i 400-året for grundlæggelsen. Og på en lav mur ud mod Jernbanegade ses et relief af pastor Emil Koch, udført 1925 af kunstneren Axel Poulsen. Koch var i årene 1878-1923 præst ved domkirken og klosterkirken og i mange år førstemanden i byens grundtvigske kreds.