Spring til indhold
Luk

Om Odense  

Gågader i Odense 

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Trafiksignaler og gadegennembrud er to ting, som ikke er opfundet i Odense. Og sådan er det også med gågaderne. Det fortaber sig lidt i glemselens tåger, hvor verdens første gågade blev etableret, men både i Sverige og i Holland var de i hvert fald i gang med deres første gågader i 1961. Efter voldsomme diskussioner blev Strøget i København gågade i november 1962, og ordningen her blev gjort permanent et par år senere. I Randers blev en gågade etableret i 1963, så med lidt god vilje kan kronjyderne bære en del af prisen for Danmarks første gågade. 

 

Fjernsyn bæres ad Vestergade 1967 Borgmester Holger Larsen indvier gågaden i Vestergade 1969

I 1967, under et af juleforsøgene med gågade i Vestergade, bærer et par ekspedienter fra Radio-Nielsen lidt demonstrativt et tungt tv-apparat hen ad gaden - nu måtte man jo bære tingene ud til kunderne!

Borgmester Holger Larsen planter et skoaftryk i en nystøbt flise - ud for nr. 43 - til minde om dagen, hvor Vestergade blev åbnet som gågade.

 

Mange handlende syntes instinktivt ikke om gågader, hverken i Odense eller i andre byer. Det var simpelt hen et for stort brud med århundreders tradition for at opstalde sit køretøj lige uden for den butik, man ville handle i, så også i Odense kom man langsomt i gang med forskellige forsøgsordninger.  F.eks. var Vestergade i nogle år på de travleste dage op til jul gjort til gågade, men det var først den 10. november 1969, at Odense for alvor kom med på vognen. På denne dag indviede byens borgmester, Holger Larsen, den første del af gågadenettet – nemlig Vestergade fra Kongensgade til Jernbanegade, en del af Klaregade og Smedestræde, Skt. Anne Gade og Pogestræde. Fra begyndelsen var der ikke nogen egentlig flisebelægning, men den blev etableret i den følgende tid. 

 

Selve indvielsen blev bl.a. markeret med optræden af skuespillere fra Odense Teater og af Fynske Livregiments Musikkorps, ligesom selveste H.C. Andersen kom forbi i skikkelse af skuespilleren Freddy Albeck. Der blev udskænket 4.000 kopper kaffer med tilhørende æbleskiver. Til børnene var der ca. 3.000 æbler, og i dagens løb blev der endvidere uddelt ca. 5.000 små roser til damerne. 

 

Det fremgik helt klart af borgmesterens tale, at man var bevidst om, at man måtte arbejde på at gøre bymidten attraktiv, for nye forretningscentre var allerede etableret eller på vej i byens udkanter. Man skulle dog helt frem til midten af 1980’erne, før det næste store skridt blev taget. Nu blev Kongensgade gågade til Vindegade (og ikke kun til Slotsgade som i første omgang), ligesom Vestergade blev lukket fra Torvegade til Jernbanegade. Det var et led i den helhedsplan for bymidten, som byrådet vedtog i 1984. Men det sidste stykke af Kongensgade kom det til at holde hårdt med. Her var der stærkt modstridende interesser blandt de handlende. I 1991-92 var Kongensgade Nord som et forsøg gjort til gågade, men splittelsen medførte, at man først i 2000 fik lavet den permanente gågadeløsning i området.