Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Odense Aafart 

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær 

 

Sejladsen på Odense Å har rødder langt tilbage i tiden, og allerede H.C. Andersen kendte til denne udnyttelse af åen. I sin første rejseskildring fra en udflugt til hjembyen Odense i sommeren 1829 fortæller Andersen om udflugterne til Hunderup Skov og Christiansdals Skov (Fruens Bøge) bl.a.: ”En blind mand spillede på violin i skoven, og fra byen kom de fornemme folk sejlende op ad åen i en båd, hvorfra der hang et stort, rødt flag”.

 

Jyske skolebørn på sejltur på Odense Å i juni 1962.

Gæster stiger ombord ved anløbspladsen i Munke Mose en varm sommerdag i 2009.

 

Der er dog ikke noget, der tyder på, at der var regelmæssig sejlads på åen i Andersens ungdom – der var ganske enkelt for få kunder til den slags – men da Odense voksede voldsomt i anden halvdel af 1800-tallet i forbindelse med industrialiseringen, kom der snart andre boller på suppen. Et aktieselskab blev dannet i 1882 og anskaffede hurtigt dampbåden Kvik, og i de følgende år blev kapaciteten hurtigt udbygget med både som Pilen, Odin og Skt. Alban. Åfarten kunne således i slutningen af 1880’erne befordre op til 400 personer i timen i hver retning fra Munke Mose til anløbsbroen i Fruens Bøge. Netop fra 1880’erne og fremefter fejrede det odenseanske borgerskab da også i hidtil uset omfang sig selv ved de ugentlige danseaftener ved den nye skovpavillon i Fruens Bøge, så behovet for fast sejlads var tydeligt stigende.

 

Den kendte landeplage, "Sejle op ad åen", som blev til i Odense i 1895, minder os om sejladsen, men da sporvognene kom til byen fra 1911 og snart fik linjer både til Fåborgvejs begyndelse og ud til Hunderup Skov, bukkede dampbådssejladsen under for konkurrencen. Men fra 1932 lysnede det igen. Sejladsen blev genoptaget, også selv om det netop i 1932 var slut med festerne i borgerskabets gamle bastion, Skovpavillonen. Massevis af odenseanere havde nu fået mere fritid og flere penge mellem hænderne, og turismen var stigende.

 

Bådene sejler stadig, og sejladsen byder på store oplevelser og en afslappet atmosfære for alle, der under sig de få kilometers sejltur. Det er ikke så mærkeligt, at Knud Laursen, den tidligere skipper på åfarten, for mange år siden udtalte, at han havde et af landets skønneste jobs. Åfarten var og er en helt exceptionel oplevelse – en idyllisk oase i den larmende by.