Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Parkering i Odense 

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær 

 

Allerede i 1920’erne begyndte de lokale aviser at skrive om manglende parkeringspladser, og at de pladser, som fandtes, var overfyldte. Fyens Stiftstidende kørte ligefrem en kampagne for at få gennemført en ”parkeringsordning”.

 

Parkeringskælder under Albani Torv 1957

Albani Torv og den nye parkeringsgarage ved Vægtergården fotograferet i 1957.

 

Sidst i 1920’erne havde byen omkring 150 parkeringspladser i den indre by, men det var langtfra nok. Byens politikere og politiet gik derfor på jagt for at finde flere steder, hvor man ”kan tillade henstillen af biler”, som det hed i datidens sprogbrug. Det var tanken at finde mindst 270 ekstra pladser. Pudsigt nok var det folk fra landet, der kom til Odense for at handle, gå i teatre og komme i Fyns Forsamlingshus, som frygtede at blive jaget ud af byen til parkeringspladser i byens udkant.

 

Parkeringsspørgsmålet var så vigtigt for byens udvikling, at der omkring 1928 blev der nedsat en egentlig parkeringskommission, der talte folk fra politiet og kommunen. Der var fuld enighed om, at det stod grelt til, og at der skulle gøres noget hurtigst muligt. Et kort over byen blev studeret nøje, og så tog kommissionen ellers på besigtigelse. Den store udfordring gik ud på at skaffe nye pladser, uden at det måtte koste kommunen noget! Et andet af kommissionens tiltag var opsætning af ”moderne parkeringsskilte”, der bestod af ”en blå plade med et stort hvidt P”.

 

Selv om kommissionen fik gennemført flere ting, så var problemet langtfra løst, og i 1950’erne tog byplanlæggere blandt andet til USA for at studere parkering. Prognoserne viste, at trafikken ville stige. Hvor der i 1939 havde været en bil pr. 18 indbyggere i Odense, så var man i midten af 1950’erne nået op på en bil pr. 10 indbyggere. Prognoserne viste tillige, at parkeringen måske ville blive et større problem end selve den kørende færdsel. Derfor måtte der skaffes nye parkeringsmuligheder – en undersøgelse fra 1954 regnede med 2.800 nye parkeringspladser.

 

Hvis byen skulle fremtrylle så mange P-pladser, kunne det kun ske ved indretning af parkeringshuse, og fra USA tog planlæggerne ideen om underjordiske parkeringsanlæg med hjem. En idé, der bl.a. blev afprøvet, da den store underjordiske parkering foran Vægtergården blev lavet i 1957 – og som da allerede havde været prøvet i mindre format under Skt. Anne Plads. Anlægget på Albani Torv blev betalt af et privat firma, som samtidig fik ret til at drive en benzintank på pladsen. Efter 25 år skulle anlægget så overgå vederlagsfrit til kommunen. Parkering var også dengang en problemstilling for både privat og offentlig virksomhed.

 

 

Se også:

 

Indførelsen af P-skiver