Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Klingenberg 

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Klingenberg er - eller rettere sagt var - et ganske almindeligt gadenavn, der kendes fra andre danske middelalder- og renæssancebyer. I dag er navnet ikke så udbredt længere, men i Odense har vi bevaret det, og pladsen foran domkirken bærer stadig navnet Klingenberg.

 

Klingenberg 1810 Klingenberg 1949

Udsnit af Klingenberg-maleri af ukendt kunstner, 1810. Til venstre for Skt. Knuds Kirke ses Latinskolen og Den Danske Skole.

Klingenberg 1949 set fra Flakhaven. Bemærk den karakteristiske bygning Torvehallen med handelens gud Hermes på toppen. Torvehallen blev revet ned i 1968.

 

Klingenberg, der tidligere også blev omtalt som Horsetorv og Skt. Knuds Kirkegård, har gennem tiden undergået mange forandringer og har ændret udseende adskillige gange. Indtil for godt 150 år siden var torvet en lille ubetydelig lokalitet – nærmest bare en udvidelse ved Skt. Knuds Kirke - der hvor Munkemøllestræde, Kirkestrædet og Pogestrædet løb sammen. Klingenberg skiftede dog udseende i takt med, at byen fik et nyt rådhus, at Flakhaven blev reguleret, og at flere af de bygninger, der lå på torvet, blev revet ned, så domkirken blev ”befriet” for de bygninger, der lå klos op og ned af den. Det gik blandt andet ud over den gamle latinskole, der måtte lade livet i midten af 1800-tallet.

 

Med husenes forsvinden kunne Klingenberg forenes med Flakhaven og Albani Torv, så der blev skabt et stort sammenhængende område. I årtierne efter var Klingenberg rammen om lørdagens torvehandel, og der blev opført en række større bygninger omkring torvet, blandt andet Torvehallen. Torvedagene på Klingenberg klingede langsomt af gennem mellemkrigsårene – ikke mindst på grund af den tiltagende trafik.

 

Om selve navnet Klingenberg: Det menes at være lånt fra tysk, hvor klinge skulle være en bæk, som springer sig vej i en bjergkløft. Nu er der ikke mange bjergkløfter i Danmark og Odense, men måske er navnet blot blevet brugt om en bæk, der havde sit løb ned ad stejle bakker – for eksempel ned til Odense Å.

 

Der er også flere eksempler på personer og gårde, der har fået navnet Klingenberg. Jesper Lauridsen købte i 1537 en gård tæt ved latinskolen og domkirken, og stedet blev kaldt for Klingenberg. Det er så vidt vides første gang, navnet Klingenberg optræder i Odense, men absolut ikke sidste.

 

Gården Klingenberg findes også i senere materiale. En af Stadsarkivets frivillige, Ole Nederland, har gennem en lang årrække afskrevet og lavet registre til tingbøgerne fra 1600-tallets Odense, og heri optræder både Klingenberg og en ejendom, kaldet Klingenberggård, flere gange. I 1631 drøftede tinget f.eks. en sag, der handlede om hærværk på Klingenberggård, der lå på Klingenberg. Gården havde været udsat for hærværk på gadedør og vinduer. I et skøde fra 1636 omtales gården ”ved Horsetorvet kaldet Klingenberg”, men ellers er det i den eksisterende litteratur svært at udpege, hvor gården helt præcist lå – det vil kræve længere arkivstudier. Men alt i alt er det mest sandsynligt, at gården har fået navn efter det sted, som skylder naturforholdene sit navn.

 

Se også:
Jomfruspringet
Skt. Knuds Kirke
Skt Knuds Kloster