Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Nonnebakken

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær 

 

I efteråret 1908 tog Odense Byråd en skæbnesvanger beslutning. Den gamle vikingeborg Nonnebakken skulle graves væk og store mængder jord hældes i den gamle malekarm, der gennem århundreder havde ført vand frem til Munke Mølle, men som nu var blevet overflødig, da møllen var flyttet til havnen. Året efter – i 1909 – gik en snes arbejdere fra entreprenørfirmaet Hans Jørgensen & Søn i krig med at bortgrave omkring 8.000 m3 jord af den ringvold, der havde omgivet Odenses vikingeborg.

 

Gravearbejde på Nonnebakken 1909 Nonnebakken ca. 1920

Arbejdere fra Hans Jørgensen & Søn er i færd med at fjerne resterne af ringvolden ved Nonnebakken, 1909.

Nonnebakken ca. 1920.

 

Det er nok de færreste, der tænker over det, men når man i dag kører på Filosofgangen - hvor malekarmen løb - kører man med andre ord oven på jord fra den gamle vikingeborgs voldanlæg, utvivlsomt til stor ærgrelse for mange med interesse for turisme. Sporene af en vikingeborg midt i byen ville i vor tid havde været et flerstjernet turistmål, men når det gik, som det gjorde, er forklaringen den enkle, at vore forfædre knapt vidste, hvad de gjorde. Da byrådet traf beslutningen, var historien om vikingeborgen for længst ude af mands minde.

 

For nylig blev odenseanerne igen mindet om, at byen i tidernes morgen havde en vikingeborg, der var af samme type som vikingeborgene Aggersborg ved Limfjorden, Fyrkat ved Hobro og Trelleborg ved Slagelse, da arkæologerne fandt en dragtnål i bronze ved en udgravning forud for en udvidelse af Odd Fellow-logens køkken.

 

Ringeborgene var de ældste kendte kongelige borge i Danmark, og anlæggelsen af de fire borge stammer vist nok fra årene omkring 980. Borgene var kun i brug i nogle få år, og det er i realiteten uvist, hvad meningen med dem var. Måske var de et led i samlingen af riget, måske skulle de beskytte mod ydre fjender, eller måske var der tale om samlingssteder forud for krigstogter mod fremmede lande. Og for Odenses vedkommende har det været en kilde til særlig undren, hvorfor borgen blev lagt på sydsiden af åen, når byen samtidig voksede frem på et højdedrag nord for åen.

 

Det er desværre meget lidt, vi ved om vikingeborgen på Nonnebakken, da alt for meget er forsvundet. Arkæologerne har dog fundet en samling fortrinsvis udenlandske sølvmønter fra 900-tallet. Nogle jernøkser, som blev fundet ved afgravningen i 1909, stammer muligvis også fra vikingetiden.

 

Navnet Nonnebakken hænger sammen med, at der i slutningen af 1100-tallet lå et kloster på stedet for søstre af benediktinerordenen. Klostret omtales i et dokument fra 1193, da kong Knud VI bekræftede privilegierne for Skt. Knuds Kloster. I dokumentet omtales nonnerne på Burg eller Borg - altså på den gamle borgbanke. Senere flyttede nonnerne til et kloster i Dalum.